fredag, december 15, 2006

Dialekter og karriere

Læser lige på Erhverv på nettets hjemmeside, hvad jeg også læste i avisen forleden, at dialekttale er dårligt for karaieren.

Det er meget bekymrende, Og meget trist.


Danskere, der bruger ord som mojn og glant er uselskabelige, tilbagestående og på alle måder dummere, end dem, der i stedet vælger at sige godmorgen og fremragende.

Det er i hvert fald opfattelsen i befolkningen, viser flere uafhængige forskningsprojekter, som nu samles af Københavns Universitet, skriver metroXpress.

"Hvis man spørger folk direkte, siger de fleste, at de synes, dialekter er charmerende, men alle undersøgelser viser noget helt andet. Underbevidstheden påvirker simpelthen opfattelsen af personer, der taler med dialekt eller accent negativt på alle parametre," siger Pia Quist, der er sprogforsker ved Købehavns Universitet.


Og hvad kan man så gøre ved det?
Tjah bevidst forsøge at omtale dialekttalende og dialekterne positivt. Bevidst behandle dialekttalende pænt. Måske endda tage det store skridt at begynde at udbyde en dansk dialekt som kursus på universitetet?

Det næste, man hører, er så sikkert, at nationalsprogene er skidt for karrieren, at det kun er folk, der kan tale et perfekt xxx-sprog kan regen med at få ordentligt arbejde. Suk

Jeg hører gerne om andre positive initiativer, der kan forhindre os i at blive alt for ensrettede.

Og snart glædelig jul i øvrigt.