fredag, december 15, 2006

Dialekter og karriere

Læser lige på Erhverv på nettets hjemmeside, hvad jeg også læste i avisen forleden, at dialekttale er dårligt for karaieren.

Det er meget bekymrende, Og meget trist.


Danskere, der bruger ord som mojn og glant er uselskabelige, tilbagestående og på alle måder dummere, end dem, der i stedet vælger at sige godmorgen og fremragende.

Det er i hvert fald opfattelsen i befolkningen, viser flere uafhængige forskningsprojekter, som nu samles af Københavns Universitet, skriver metroXpress.

"Hvis man spørger folk direkte, siger de fleste, at de synes, dialekter er charmerende, men alle undersøgelser viser noget helt andet. Underbevidstheden påvirker simpelthen opfattelsen af personer, der taler med dialekt eller accent negativt på alle parametre," siger Pia Quist, der er sprogforsker ved Købehavns Universitet.


Og hvad kan man så gøre ved det?
Tjah bevidst forsøge at omtale dialekttalende og dialekterne positivt. Bevidst behandle dialekttalende pænt. Måske endda tage det store skridt at begynde at udbyde en dansk dialekt som kursus på universitetet?

Det næste, man hører, er så sikkert, at nationalsprogene er skidt for karrieren, at det kun er folk, der kan tale et perfekt xxx-sprog kan regen med at få ordentligt arbejde. Suk

Jeg hører gerne om andre positive initiativer, der kan forhindre os i at blive alt for ensrettede.

Og snart glædelig jul i øvrigt.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Som du selv nævner: omtal dialekter postitivt.
Når jeg underviser i granmmatik- og kommaregler og brevskrivning, siger jeg altid at det først og fremmest gælder om at have en holdning til sproget. At beslutte hvad jeg vil med mit sprog. Reglerne er til for at hjælpe til fælles forståelse, men jeg kan sagtens fravælge en regel hvis det gør mit sprog bedre.
Det værste der kan ske, er at man forsøger at følge regler man alligevel ikke forstår - hvis det medfører et kedeligt sprog.

Når jeg kommenterer tekster, gør jeg opmærksom på at det hedder "t" og ikke "the", at det hedder "murerlav" og ikke "murerlaug" - men jeg fortæller også at jeg ikke automatisk opfatter det som fejl, skribenten skal blot vide at der er alternativer.

Jeg har i øvrigt hørt at man i Norge lever fint med dialekter i medierne, og at læserne bliver udsat for mange skrivemåder. De vænner sig til at læse og forstå mange slags tekster.
Måske kan vi lære noget der.