Sproget

Truede bogstaver

2008-01-30T22:43:00.000+01:00

Først 24Timer, så Jyllandsposten og nu også både Thomas og jeg har skrevet om udtalelser fra såvel Dansk Sprognævn som Institut for Fremtidsforskning.

De to sidstnævnte udtaler, at æ, ø og å er truede bogstaver da de:

er svære at bruge på nettet

og

ikke er gode at bruge i firma- og produktnavne internationalt

Det første er for mig at se et længe overstået problem; mens det andet nok er værd at tage mere alvorligt.

Endnu en online-oversætter

2007-08-26T11:24:00.001+02:00

VISL (Visual Interactive Syntax Learning), som Eckhard Bick (tidligere på Lingvistik i Århus) har arbejdet på en del år, har på deres hjemmeside en hæderligt fungerende oversætter.

Thomas har på sin blog fået oversat et helt indlæg fra dansk til engelsk, og det ser rimeligt ud.

For sjov skyld prøvede jeg nogle lidt sære småsætninger og resultaterne er bedst, når sætningerne ikke er ultrakorte, hvilket kunne tyde på semantisk og pragmatisk "indsigt".

Kig selv, og brug den måske endda til noget nyttigt. For ud over dansk->engelsk er der også til flere andre sprog.

Siden er http://visl.dk/trs/

Nye ord

2007-07-05T10:38:00.000+02:00

Jeg læste hos Line P om Dansk Sprognævns nye initiativ omkring indberetning af nye ord og kommer til at tænke på bøgerne Nye ord i dansk 1955-1972 og 1955-1999, der er udgivet af Pia Jarvad.
Nu er det så meningen, at vi allesammen skal være behjælpelige med at sende nye ord til Sprognævnet, så de på en nem måde kan registrere de nye ord. De skriver også:

Ordene vil blive samlet i en database, og planen er at databasen skal gøres offentligt tilgængelig, så man fx kan undersøge hvilke ord der er blevet indberettet - og hvornår.

Jeg glæder mig til at se det, når der begynder at komme indberetninger.

Kalkars ordbog på nettet

2007-05-24T14:54:00.001+02:00

Læste netop på blogbogstaver, at Faksimilieudgaven af Otto Kalkars Ordbog over det ældre danske sprog (1300-1700) er at finde online.

Det er universitet i Bergen, der står for det.

Sproglige hjemmesider

2007-01-11T21:50:00.000+01:00

Jeg læste lige nyhedsbrevet for tjeksproget.dk og kom fra deres links til siden retkomma.dk, der skal kunne indsætte kommaer i en vilkårlig tekst; når projektet engang er færdigt.

Det er en fyr i Roskilde, der står for det; men gad vist, om han har noget med VISL og Odense at gøre?

En vilkårlig tekst får den ikke sat helt fornuftigt komma i; men mon ikke mere almindelige sætninger end dem, jeg gav den, giver større succes?

I kan jo gøre jeres egne forsøg, kære læsere ;-)

/Sebastian

Dialekter og karriere

2006-12-15T09:59:00.000+01:00

Læser lige på Erhverv på nettets hjemmeside, hvad jeg også læste i avisen forleden, at dialekttale er dårligt for karaieren.

Det er meget bekymrende, Og meget trist.

Danskere, der bruger ord som mojn og glant er uselskabelige, tilbagestående og på alle måder dummere, end dem, der i stedet vælger at sige godmorgen og fremragende.

Det er i hvert fald opfattelsen i befolkningen, viser flere uafhængige forskningsprojekter, som nu samles af Københavns Universitet, skriver metroXpress.

"Hvis man spørger folk direkte, siger de fleste, at de synes, dialekter er charmerende, men alle undersøgelser viser noget helt andet. Underbevidstheden påvirker simpelthen opfattelsen af personer, der taler med dialekt eller accent negativt på alle parametre," siger Pia Quist, der er sprogforsker ved Købehavns Universitet.

Og hvad kan man så gøre ved det?
Tjah bevidst forsøge at omtale dialekttalende og dialekterne positivt. Bevidst behandle dialekttalende pænt. Måske endda tage det store skridt at begynde at udbyde en dansk dialekt som kursus på universitetet?

Det næste, man hører, er så sikkert, at nationalsprogene er skidt for karrieren, at det kun er folk, der kan tale et perfekt xxx-sprog kan regen med at få ordentligt arbejde. Suk

Jeg hører gerne om andre positive initiativer, der kan forhindre os i at blive alt for ensrettede.

Og snart glædelig jul i øvrigt.

Er det far eller mor, der er vigtig for sprogindlæring?

2006-11-24T09:36:00.000+01:00

I forrige nyhedsbrev fra Lingvistik omtales denne undersøgelse af fars betydning for børns sprogindlæring.

Far er vigtig for at udvikle børns sprog

Viderebragt af Charlotte
Af Niels-Bjørn Albinus
08-11-06:
Det er vigtigere, at far har et rigt og varieret sprog, end at mor har det. Det er nemlig faderens ordforråd, som har størst indflydelse på barnets sprogudvikling. Det hævder de amerikanske forskere bag en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Applied Developmental Psychology.
Forskerne filmede et større antal to-årige børn, mens de legede hjemme med deres forældre. I samtlige tilfælde var det familier, hvor begge forældre var udearbejdende. Forskerne bedømte, hvordan forældrene talte med deres børn, bl.a. ud fra det ordforråd, de anvendte, hvor mange spørgsmål, de stillede til barnet, og hvilken sværhedsgrad spørgsmålene havde.
Undersøgelsen viste, at hvis faderen brugte et stort ordforråd påvirkede det barnets sproglige udvikling. De børn, hvis fædre brugte et varieret ordforråd, klarede sig bedre ved sprogtest et år senere. Det spillede derimod ingen rolle, om moderen havde et stort ordforråd. Moderens sprog havde ifølge undersøgelse ingen effekt på barnets sproglige udvikling.
Forskerne konstaterer, at kun få studier har forsøgt at undersøge, om forældrene har lige stor betydning for barnets sprogudvikling. Denne undersøgelse viser betydningen af, at fædrene deltager i deres børns sprogudvikling, mener forskerne.
Journal of Applied Developmental Psychology, online

Kilde: Dagens Medicin

I dagens nyhedsbrev sammesteds fra har Sophia, som gik på årgangen under mig så følgende kommentar:

Far og sprogudvikling

v/ Charlotte

Vi har modtaget en mors reaktion på sidste uges artikel om fars betydning for børns sprogudvikling. Vi er meget glade for den slags indspark, og andre må selvfølgelig også gerne bidrage til diskussionen.
Selv kan jeg tilføje, at da et dansk/ungarsk par med to små børn læste artiklen, kom der denne observation fra den ungarske fader: "Det skyldes jo nok, at når faren en gang imellem åbner munden, så kommer der noget fornuftigt ud, og det er dette børnene bemærker".
Yeah, right!!

Men fra en mor, har vi modtaget dette:
Et lille MEN:
Jeg bliver nødt til at afvise resultatet om at børns sprogudvikling er afhængig af far! Jeg er gift med den tavse nordjyde, som kraftigt opfordret svinger sig op til et tjoooh, og i det hele taget ikke er særlig snakkesalig. Vi har et sæt tvillingedrenge på 4. De begyndte begge at tale, da de var 5 måneder - enkeltord jo jo, men det var rigtige ord i de rigtige situationer, f.eks. bad, mor, Holger og Tore. Holger lavede 5-ordssætninger da han var godt et år, og mestrede sammensatte substantiver et par måneder efter! De taler flydende, har et kæmpe ordforråd, perfekt udtale, og erkender bare, hvis der er et ord, de ikke kan huske: hvad er det nu, det hedder mor? Jeg tror bare, de arvede det efter mig - for rygtet siger, at det var på samme måde med mig - bestemt ikke med deres far, som først "talte rent" som 4-årig! Så det!

MVH Sophia Frovin
cand.phil. i lingvistik fra 1999

Gad så vist, om det ikke i virkeligheden er det, at børnene taler bedre og hurtigere, jo mere voksenkontakt de har?

Lingviststuderendes suppleringsfag

2006-11-16T16:17:00.000+01:00

I dagens Nyhedsbrev fortælles om, hvorledes studerende fra lingvistik har valgt suppleringsfag på andre fag (antal personer i parentes):

Almen semiotik (2),
Antropologi og etnografi (3),
Antropologi, Begivenhedskultur, Europastudier (2),
Faglig formidling: IT, kommunikation og læring (3),
Filosofi,
Finsk,
Fransk sprog og kultur,
Historie,
Humaniora,
Individuelt tilrettelagt (12),
Informationsvidenskab, IT og organisationer,
Journalistisk formidling,
Kognitiv semiotik,
Medievidenskab (2),
Multimedier,
Nordisk Litteratur (2),
Nordisk sprog og litteratur,
Retorik og formidling (6),
Spansk,
Tysk type B.

Gad vist, hvad de 12 individuelle tilrettelæggelser dækker over? Det kunne da være spændende at vide.
De tre på semiotik er i øvrigt også interessante; og de 8, der har med formidling på forskellig vis at gøre, lyder som nogle gode kombinationer.
/Seb

Velkommen til nye læsere

2006-10-29T11:14:00.000+01:00

I Nyhedsbrevet fra Lingvistik på Aarhus Universitet findes denne blog omtalt, og skulle det ske, at nogen af NHB's læsere dumper forbi, så opfordres I hermed til at kommentere på vore indlæg.
/Sebastian

DR og nordiske sprog

2006-10-26T20:10:00.000+02:00

Hos Danmarks Radio findes der en hjemmeside om de nordiske sprog. Den er vist mest henvendt til de unge - der er temmeligt meget om hip hop. Men det er da herligt med sådan en side, der måske kan hjælpe med den indbyrdes forståelighed, så vi fra Norden ikke behøver at tale engelsk med hinanden.
/Seb

Ordbog over det Danske Sprog på nettet

2006-10-10T13:34:00.000+02:00

I forlængelse af mit indlæg om Anettes "sjove" ord "kjærve" oplyste Thomas, at ODS kan findes på nettet. Her er så et link til den.
/Sebastian

Kommasætningsprogram

2006-10-08T14:12:00.000+02:00

Hvad finder de dog ikke på, fristes jeg til at sige. Jyllands Posten bringer her en artikel om et nyt computerprogram, der kan sætte kommaer i danske tekster. Programmet er lavet i samarbejde mellem Center for Sprogteknologi på KU og it-leverandøren, Mikro Værkstedet.
Det vil jeg gerne se og prøve.
/Sebastian.

Sjovt ord

2006-10-03T22:30:00.000+02:00

Jeg fik lige en sms fra Anette for lidt siden, om jeg ville slå "Kjærve" op i ODS (Ordbog over det Danske Sprog). Ordet findes ikke som opslagsord; men jeg tænkte, at 'kj' nok var gammel staveform af nutidig 'k', så jeg slog "Kærv" op - med den tanke, at '-e'et var flertal. Det gav ordet "Kærv", der betyder 'et neg'.

Det sendte jeg retur til Anette, som kvitterede med et tak, eftersom det passede perfekt i sammenhængen i sangen "Jeg er havren...".

Den anden betydning af "kærv" er selvfølgelig den almindelige 'fordybningen i en skrue, som skruetrækkeren passer ned i'; men den har ikke haft en ældre form med 'kj', så det var ikke så oplagt heller.
/S

Er dansk truet i Århus Stiftstidende?

2006-10-03T11:44:00.000+02:00

Det sker jævnligt at avisernes læsere farer i blækhuset {hvad laver de mon egentlig der?} og beklager sig over avisernes brug af engelske udtryk. Her tager døgnvagten på Århus Stiftstidende til genmæle og fortæller, at der vist ingen fare er i benævnte avis og citerer også Dansk Sprognævn for, at det ikke står så galt til med dansk.

Nej det gør det nok heldigvis heller ikke; men derfor mener jeg nu heller ikke, at det skader at være opmærksom på, at dansk ikke skal tabe domæner til andre sprog.
/Sebastian

UC2's side

2006-09-24T20:20:00.000+02:00

Jeg faldt lige over Videnscenter for tosporgethed og interkulturalitet. De sider skal jeg have kigget nærmere på.

De skriver om sig selv: UC2 indsamler, analyserer og formidler den tilgængelige praktiske og forskningsmæssige viden om sprog og integration. Målet er at give den professionelle medarbejder mulighed for at udvikle sin daglige praksis.

Desuden udgiver de en kvartalspublikation, hvor man kan bestille et nummer gratis. Det har jeg så gjort, så mere følger senere.
/Sebastian

Udtalen af fremmedord

2006-09-13T23:53:00.000+02:00

Det kan jo være svært at vide, hvordan man skal udtale ord, der måske ikke er danske. For eksempel laver Merrild en kaffe (og har gjort det længe efterhånden), der bærer det franske navn "Café Noir". Det kan man jo så vælge at udtale på mere eller mindre fransk; men jeg har også hørt en del sige [kafe nåijer] - det må vel tolkes som, at folk godt ved, at det er et udenlandsk ord - idet jeg mener, at hvis de opfattede det som et dansk ord, ville 'o' og 'i' vel bare blive udtalt hver for sig, på samme måde som 'a' og 'i' udtales i "via"? Og så naturligvis med et sænket /i/ p.gr.af 'r'et.

Sprogtest

2006-09-11T21:34:00.000+02:00

I medierne for tiden kører der en historie om, at man skulle give sig til at sprogteste alle børn i 3-årsalderen! Ja hurra for det - lad os få noget mere uvidenskabelig konkurrence for de små børn. Al ære og respekt for at hjælpe de børn, der har behov for ekstra sprogstimulering eller speciel undervisning, fordi de er født døve eller har andre genvordigheder; men børn lærer altså ikke lige hurtigt - nogen snakker rent før andre, men de allerallerfleste kommer jo da heldigvis til at snakke, skriv og læse ganske udmærket alligvel. Så mon ikke man kunne bruge penge og kræfter på en meget bedre måde?
Jeg tror gerne på, at mange børn virker bagud med hensyn til såvel kommunikativ formåen som beherskelse af udtale og ordforråd; men jeg er også ganske sikker på, at det skyldes den hverdag, som de befinder sig i. Alt for mange timer om dagen er børnene overladt til at være sammen med nogen på præcis deres egen størrelse uden mulighed for sproglig stimulans. Børnehaver bliver større og større, og børnene opdeles på stuer efter alder. Så hvordan i al videste verden skal de små så få sproglig inspiration? De har de voksne at se og lytte på; og det er skam også vigtigt at høre de voksnes tale; men de skal også bruge deres sprog, og dér tror jeg på legen og tiden sammen med andre børn; som de så i øvrigt også kan lære af rent socialt ved samme lejlighed.

Parallelle korpora

2006-09-10T19:51:00.000+02:00

Jeg deltog i den forgangne uge i Euralex-konferencen i Torino, hvor jeg sammen med en kollega holdt et foredrag om, hvordan man kan finde gode oversættelser i parallelle korpora (se linket). Vores konklusion var den, at man skal søge baglæns: Hvis man vil finde en god engelsk oversættelse for fransk jadis, skal man finde eksempler, hvor jadis er blevet brugt i en oversættelse, og så se, hvilket ord, det svarede til i originalen.

Velkommen

2006-09-10T19:50:00.000+02:00

Første indlæg i en blog, skrevet af 4 lingvister, der er uddannet som sådanne fra Aarhus Universitet.