Velkommen til nye læsere

I Nyhedsbrevet fra Lingvistik på Aarhus Universitet findes denne blog omtalt, og skulle det ske, at nogen af NHB's læsere dumper forbi, så opfordres I hermed til at kommentere på vore indlæg.
/Sebastian

DR og nordiske sprog

Hos Danmarks Radio findes der en hjemmeside om de nordiske sprog. Den er vist mest henvendt til de unge - der er temmeligt meget om hip hop. Men det er da herligt med sådan en side, der måske kan hjælpe med den indbyrdes forståelighed, så vi fra Norden ikke behøver at tale engelsk med hinanden.
/Seb

Ordbog over det Danske Sprog på nettet

I forlængelse af mit indlæg om Anettes "sjove" ord "kjærve" oplyste Thomas, at ODS kan findes på nettet. Her er så et link til den.
/Sebastian

Kommasætningsprogram

Hvad finder de dog ikke på, fristes jeg til at sige. Jyllands Posten bringer her en artikel om et nyt computerprogram, der kan sætte kommaer i danske tekster. Programmet er lavet i samarbejde mellem Center for Sprogteknologi på KU og it-leverandøren, Mikro Værkstedet.
Det vil jeg gerne se og prøve.
/Sebastian.

Sjovt ord

Jeg fik lige en sms fra Anette for lidt siden, om jeg ville slå "Kjærve" op i ODS (Ordbog over det Danske Sprog). Ordet findes ikke som opslagsord; men jeg tænkte, at 'kj' nok var gammel staveform af nutidig 'k', så jeg slog "Kærv" op - med den tanke, at '-e'et var flertal. Det gav ordet "Kærv", der betyder 'et neg'.

Det sendte jeg retur til Anette, som kvitterede med et tak, eftersom det passede perfekt i sammenhængen i sangen "Jeg er havren...".

Den anden betydning af "kærv" er selvfølgelig den almindelige 'fordybningen i en skrue, som skruetrækkeren passer ned i'; men den har ikke haft en ældre form med 'kj', så det var ikke så oplagt heller.
/S

Er dansk truet i Århus Stiftstidende?

Det sker jævnligt at avisernes læsere farer i blækhuset {hvad laver de mon egentlig der?} og beklager sig over avisernes brug af engelske udtryk. Her tager døgnvagten på Århus Stiftstidende til genmæle og fortæller, at der vist ingen fare er i benævnte avis og citerer også Dansk Sprognævn for, at det ikke står så galt til med dansk.

Nej det gør det nok heldigvis heller ikke; men derfor mener jeg nu heller ikke, at det skader at være opmærksom på, at dansk ikke skal tabe domæner til andre sprog.
/Sebastian

UC2's side

Jeg faldt lige over Videnscenter for tosporgethed og interkulturalitet. De sider skal jeg have kigget nærmere på.

De skriver om sig selv: UC2 indsamler, analyserer og formidler den tilgængelige praktiske og forskningsmæssige viden om sprog og integration. Målet er at give den professionelle medarbejder mulighed for at udvikle sin daglige praksis.

Desuden udgiver de en kvartalspublikation, hvor man kan bestille et nummer gratis. Det har jeg så gjort, så mere følger senere.
/Sebastian

Udtalen af fremmedord

Det kan jo være svært at vide, hvordan man skal udtale ord, der måske ikke er danske. For eksempel laver Merrild en kaffe (og har gjort det længe efterhånden), der bærer det franske navn "Café Noir". Det kan man jo så vælge at udtale på mere eller mindre fransk; men jeg har også hørt en del sige [kafe nåijer] - det må vel tolkes som, at folk godt ved, at det er et udenlandsk ord - idet jeg mener, at hvis de opfattede det som et dansk ord, ville 'o' og 'i' vel bare blive udtalt hver for sig, på samme måde som 'a' og 'i' udtales i "via"? Og så naturligvis med et sænket /i/ p.gr.af 'r'et.

Sprogtest

I medierne for tiden kører der en historie om, at man skulle give sig til at sprogteste alle børn i 3-årsalderen! Ja hurra for det - lad os få noget mere uvidenskabelig konkurrence for de små børn. Al ære og respekt for at hjælpe de børn, der har behov for ekstra sprogstimulering eller speciel undervisning, fordi de er født døve eller har andre genvordigheder; men børn lærer altså ikke lige hurtigt - nogen snakker rent før andre, men de allerallerfleste kommer jo da heldigvis til at snakke, skriv og læse ganske udmærket alligvel. Så mon ikke man kunne bruge penge og kræfter på en meget bedre måde?
Jeg tror gerne på, at mange børn virker bagud med hensyn til såvel kommunikativ formåen som beherskelse af udtale og ordforråd; men jeg er også ganske sikker på, at det skyldes den hverdag, som de befinder sig i. Alt for mange timer om dagen er børnene overladt til at være sammen med nogen på præcis deres egen størrelse uden mulighed for sproglig stimulans. Børnehaver bliver større og større, og børnene opdeles på stuer efter alder. Så hvordan i al videste verden skal de små så få sproglig inspiration? De har de voksne at se og lytte på; og det er skam også vigtigt at høre de voksnes tale; men de skal også bruge deres sprog, og dér tror jeg på legen og tiden sammen med andre børn; som de så i øvrigt også kan lære af rent socialt ved samme lejlighed.

Parallelle korpora

Jeg deltog i den forgangne uge i Euralex-konferencen i Torino, hvor jeg sammen med en kollega holdt et foredrag om, hvordan man kan finde gode oversættelser i parallelle korpora (se linket). Vores konklusion var den, at man skal søge baglæns: Hvis man vil finde en god engelsk oversættelse for fransk jadis, skal man finde eksempler, hvor jadis er blevet brugt i en oversættelse, og så se, hvilket ord, det svarede til i originalen.

Velkommen

Første indlæg i en blog, skrevet af 4 lingvister, der er uddannet som sådanne fra Aarhus Universitet.